søndag den 6. maj 2012

Jeg har været kreativ!!!!

For første gang i meget lang tid har jeg været kreativ i dag. Men det var også en tvungen nødvendighed, for jeg skulle have lavet 2 kort til en konfirmation i morgen. Det var faktisk ikke så svært at komme i gang og de blev rigtig flotte, hvis jeg selv skal sige det.

Det ene har jeg lavet som en lille taske (tutten kan man finde HER). Jeg har så lavet et almindeligt pyntet kort og kommet ned i sammen med pengene.




Det andet har jeg lavet som et toiletrulle-album af 4 toiletruller, som jeg har pyntet. Der bliver pengene sat fast med en papirclips på et af de tags, som stikkes ind i rullerne.






fredag den 4. maj 2012

Ingen scrap i øjeblikket


Min plads er ET STORT ROD i øjeblikket.

Min bærbare er ikke med indbygget trådløst netværk, så jeg har hidtil brugt sådan en man sætter i usb-stikket for at få forbindelse til vores trådløse netværk hjemme, men den usb-dims er nu stået af (jeg tror det er den der er problemet), så jeg har været nød til at skulle trække et netværks-kabel op til mit scrapværelse.

Jeg indkøbte et 20 m langt kabel i den tro at det var rigeligt, men efter møjsommeligt at have trukket den igennem det elektriker-rør, som fører til skunken ved mit scrapværelse, så må jeg konstatere, at der kun er ca. 20 cm ekstra kabel i hver ende, så jeg skal have nogle samlemuffer på og så forlænget kablet i begge ender .... tror i lige jeg havde nogle samlemuffer .... NIKS, så de blev bestilt og jeg håber, at de kommer med posten i morgen, for jeg skal have lavet 2 kort, som vi skal have med til konfirmation på søndag, og lige nu kan jeg overhovedet ikke komme til bordet i mit scrapværelse for reoler, som er flyttet for at kunne komme til skunken.