Viser opslag med etiketten Udfordringer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udfordringer. Vis alle opslag

lørdag den 18. oktober 2014

Ny teknik med masks og stickles

Som jeg fortalte i tirsdags, så var jeg på convention i Middelfart for et par uger siden. Og dernede tager jeg altid en runde til de forskellige butikker for at se, hvad de laver på deres "Make'n'takes" - man kan jo være heldig at falde over en ny måde at bruge det udstyr man allerede har, og som måske ikke bliver brugt helt så meget, som man gerne ville.

Hos Picturing the World faldt jeg over netop sådan et tilfælde. Signe arbejdede med masks/stencils og stickles. Jeg har efterhånden et rimeligt lager af forskellige farver af stickles eller andre former for glimmerlim, så jeg blev lidt nysgerrig og stoppede for at følge med. Og det er delvist den teknik jeg vil vise jer her.

Jeg vælger dog at lade være med at embosse med masken/stencilen i min big shot inden jeg går i gang, hvilket Signe gjorde på convention. Da jeg kommer farve på hele min mask, synes jeg ikke det er nødvendigt, men det giver en fed effekt, hvis man kun vil komme farve på dele af masken/stencilen.

For at embosse med så tyndt plastik, som en mask/stencil normalt er, skal du kun bruge den bagerste og tykkeste del af "mappen" til big shot (du skal altså åbne begge faner), oven på den skal du lægge den ene af akryl-pladerne, dernæst masken/stencilen, så dit papir, dernæst gummipladen, og øverst oppe skal du lægge en sorte plade fra embossing "sættet".

Til dette kort skal du bruge:
- kortbase.
- forside til kort ... jeg har taget et hvidt, men du kan bruge alle farver - jeg anbefaler dog ensfarvet.
- mask/stencil
- stickles ... du kan nøjes med én farve, men kan bruge lige så mange du ønsker. Jeg har valgt 3.

Jeg har desuden brugt et lille stempelsæt med en bi og en lille tekst, samt en distress ink pad i Mustard seed, en gul memento marker, en strimmel hvidt papir og en sort StazOn inkpad.



Du starter med at lægge din mask/stencil på den løse forside.


Så fordeler du din stickles oven på masken/stencilen - prøv dig lidt frem med mængden - der kan altid kommes på i flere omgange - det er sværere at få det tilbage i tuben, hvis det først er kommet ud :-)

Med en spartel trækkes "farven" ud over hullerne i din mask/stencil. Det kan gøres helt eller delvist - så du enten dækker alle hullerne eller udvælger nogle, som skal dækkes med farve. Jeg har valgt rimeligvis at dække hele min mask.


Så fjernes masken/stencilen, og du kan lægge forsiden til tørre et sted, hvor du ikke lige kommer til at lægge noget oven i den. Her er min forside inden den blev lagt til tørre.


Mens forsiden tørrede stemplede jeg mit bi-notiv på det hvide papir, som desværre ikke var ret godt at stemple på, så kanterne flød lidt ud, men eftersom, jeg ville klippe den ud og lægge farve på den, så betød det ikke så meget.


Her er så den farvelagte udklippede bi. Jeg klippede op ved vingerne, så de kun sad sammen helt inde ved kroppen på bien.


Efter at forsiden var tør gav jeg den en gang sværte med distress ink på kanten og i hjørnerne og satte den fast på kortbasens forside.


Så buede jeg vingerne på bien og satte den fast med 3D-puder, men jeg syntes der manglede noget, så jeg har sat en gul blomst på, for lige at give lidt ekstra pynt.


Til sidst har jeg stemplet min lille tekst på et stykke hvidt papir, som jeg dernæst klippede og foldede som et lille banner. Det er også sat på med 3D-puder. Og efter at have stemplet mit personlige stempel på bagsiden af kortet er det nu færdigt.


Tak fordi I kiggede med og god fornøjelse med den nye teknik.

tirsdag den 14. oktober 2014

Layout konkurrencen til convention

Jeg var sidste weekend til convention i Middelfart lige som flere af jer garanteret var. Det er altid super hyggeligt at komme der ned, og man får brugt alt for mange penge :-)

Mit indlæg i dag handler om det layout jeg lavede til den ene af konkurrencerne - den hvor man skulle arbejde ud fra en skitse. Jeg bruger nogle billeder fra vores bryllupsalbum, som jeg er ved at lave om til et mix af PL-lommer og almindelige layouts. Dette LO bliver om det "diadem" jeg havde i håret til brylluppet, og jeg har gemt en lille del af det, der skal med på mit LO.

Jeg laver næsten alle mine LO på kraft karton. Og hjemmefra havde jeg skåret, nogle af de ting jeg, som jeg skulle bruge at sætte på. Der har jeg selvfølgelig brugt min skønne cameo.

En af de ting, jeg havde lavet hjemmefra, var titlen til mit LO  - skrifttypen jeg har brugt hedder "Alice in Wonderland".

Midt på siden skulle der være 2 billeder i en "film strip" ramme, så den lavede jeg også lige hjemmefra på cameo. Det hvide stykke et til at sætte bag billederne, så der er hvidt i hullerne i kanterne over og under billederne (lidt svært at forklare, men se et af billederne længere nede).


Her har jeg tilpasset og sat billederne og den hvide baggrund sammen. Jeg vil gerne undskylde skyggen, som er midt ned igennem billedet. Det er min mobiltelefon der giver den skygge fordi lyset i hallen var meget svært at tage billeder i - og jeg opdagede det desværre først, da jeg kom hjem til computeren, og der var det for sent at tage billedet om.


Efter at have ordnet billederne, gav jeg mig til at lege lidt med modelling paste. Til de af jeg er ikke ved det, så er modelling paste en slags gips/ler, som ligner polyfilla rigtig meget. Det bruges til at give struktur og dimension til et LO. Sammen med modelling paste bruger jeg en mask - men man kan sagtens kommen det på med fingrene eller bare smøre det ud med en spartel - så er der jo bare ikke et mønster i det bag efter. Jeg husker ikke, hvor den mask jeg brugte kommer fra, men jeg fandt også ud af, at den faktisk ikke er ret god til formålet - for den er for tyk i plasten, så der kommer faktisk for meget modelling paste på. Heidi har en masse lækre mask's i shoppen - dem kan du finde HER.


Efter jeg havde kommet modelling paste på de steder, hvor jeg synes, tog jeg en smule af min Tim Holtz Reinker (Pine Needles) til at lave lidt farve splat.


Jeg var ikke rigtig tilfreds med resultatet - jeg syntes at den grønne farve splattede og sugede alt for meget ud i områderne med modelling paste, så jeg besluttede at male nogle af "felterne" med en sort Glimmer Glaze, som jeg desværre ikke er klar over, hvor man kan købe længere, for jeg tror den er udgået af alle de danske butikker.


Dernæst har jeg sprayet lidt med en grønlig gylden mist - som tørrer op næsten usynlig, men bare giver en omgang glimmer hen over LO'et.


Så har jeg kommet det pynt på, som delvist kommer til at ligge under billederne på det endelig LO. Her har jeg brugt washi tape - Heidi har ikke dem jeg har brugt her, og jeg husker ikke hvor de er fra, men hun har en masse andre lækre HER. Jeg har også brugt stykker af noget mesh-agtigt sølvfarvet plast - som jeg har haft liggende i et par år (hi hi ... ja jeg har et stort lager af alt muligt).


Det næste der skete var, at billederne blev sat på - jeg valgte at montere dem med 3D-puder pga. tykkelse af felterne med modelling paste, men de kunne som sådan også være sat på bare med tape.


Så mangler bare teksten samt delen af mit "diadem", inden mit LO er færdigt. Diadem-delen har jeg limet på med glossy accent. Bogstaverne er sat fast ved at køre dem igennem min lille Xyron Mini Sticker Maker, som du kan se en lille video om HER.

Og her er så det færdige LO:


Tak fordi I kiggede med og hav en fortsat dejlig dag.

søndag den 9. marts 2014

Scrapbooking Convention i Middelfart

Jeg har været i convention her i weekenden - og det gik ok på trods af min svimmelhed. Alle var rigtig søde og hjælpsomme - og veninderne var gode til at slæbe mine ting og havde ikke noget imod af være førehund og støtteperson, så jeg klarede mig. Heldigvis er der heller ikke så langt mellem stolene, så jeg kunne tage mange pauser, når jeg gik rundt. Jeg kan dog stadig mærke, at jeg er HELT færdig i hovedet nu, og der går nok et par dage, før jeg får pakket ud..

Traditionen tro tog jeg afsted allerede fredag, fordi jeg overnatter sammen med en flok veninder i en B-n-B lejlighed. Vi mødes altid fredag... tidligere var det for at scrappe til fredags-scrap i hallen, men nu er det bare for at hygge og snakke, inden vi lørdag tager i hallen.

Jeg synes altid, at jeg har problemer i forbindelse med pakningen - og denne gang var bestemt ikke anderledes. Alligevel roste jeg mig selv, da jeg var færdig med at pakke scrapting og kunne have det hele i og ovenpå trolley'en og så i toten i den anden hånd ... lige indtilm jeg kom i tanke om, at jeg manglede at pakke cameo'en og den bærbare computer ... hvem sagde PAK-ÆSEL. Men jeg tror, at det lykkedes at få pakket det hele til sidst, så jeg kan nøjes med at gå 1 gang mellem bilen og hallen.

Helt usædvanligt for mig så havde jeg denne gang ikke lavet mine indlæg til udfordringerne ... og der var som sædvanlig hele 4 af slagsen - 2 layout udfordringer og 2 kort udfordringer. Jeg havde i stedet pakket færdige kit, og så var planen, at jeg skulle lave alle 4 dele i hallen.

Lørdag formiddag var jeg på kursus i Project Life, hvor jeg fik en masse fif til andre og nye måder at bruge billeder og kortene på. Vi fik udstukket nogle "udfordringer" på kurset, og her er det resultat, som jeg nåede frem til (undskyld billedkvaliteten).


Jeg fik også lavet indlæg til alle 4 convention udfordringer.





Tak for en super-convention og tak for alt hjælpen til alle de søde, dejlige mennesker, som har tilbudt det i løbet af weekenden. Jeg håber, at lægerne snart finder ud af, hvad der er galt og, hvad de skal gøre ved det, men når det nu skulle være, så tror jeg ikke, at jeg kunne have haft en bedre flok til at støtte mig.

tirsdag den 4. marts 2014

Scrap i det jyske

Jeg var i lørdags til Scrap i det jyske i Ejsing - en rigtig hyggelig dag, hvor flere fra vores skønne team var med.

Jeg fik ikke lavet ret meget, men jeg fik snakket en DEL. Sad lige ved siden af vores dejlige "chef" Heidi, og det er ved at være noget tid siden vi har set hinanden sidst, så der var selvfølgelig en MASSE at snakke om.

Jeg fik dog lavet et kort til udfordringen:


Jeg undskylder for kvaliteten på billedet.

Jeg har brugt et lilla kort med metallic effekt, derpå har jeg sat et ark mønsterpapir. Ovenpå igen har jeg sat et stykke hvidt karton, hvor jeg har stemplet med en lilla farve på et baggrundsstempel, som jeg ikke husker, hvor jeg har købt. Kortet er pyntet med et stykke sølv bånd en lilla blomster-brad, lilla roser og blomster i forskellige størrelser. Kortet med teksten er fra et ark med die cuts.

tirsdag den 29. oktober 2013

LO-udfordring

Uhhhhh så blogger jeg for 2. gang i denne uge ... Det er stort.

Denne gang drejer det sig om layout udfordringen hos Heidis Kreative Hule, og her er mit indlæg:


Hvor er det dejligt at have fået ryddet op, så er tingene meget nemmere at overskue, og kreativiteten kan nemmere komme ud - før blev den bare druknet i rodet.

Der er flere som har kommenteret omkring min blogging plan, at én ting er at have fine planer - et andet er at få dem ført ud i livet. Og det er netop en af årsagerne til, at jeg har lavet min plan ... så kan jeg planlægge forud, og dermed få lavet de kreative ting på forhånd, hvis der nu er et eller andet, som f.eks. fødselsdage osv. Jeg har nemlig ellers en tendens til for sent at komme i tanke om ... HOV det er jo f.eks. snart jul ... puhhh jeg skal have lavet julekort og til/fra kort. Det bliver altså ikke kun en plan for, hvornår jeg skal blogge, men også en plan med reminders til mig selv om at nu skal jeg i gang med Valentine kortene osv.

Samtidig med det, så bliver det også en måde, hvor jeg kan holde styr på de udfordringer, som jeg gerne vil være med i - for det er jeg et FJOLS til :-)

Slutteligt vil jeg og lige sige, at jeg bestemt ikke har planer om at jeg fra starten skal lægge en fast plan for hele året - jeg tager noget uger eller måneder af gangen med bloggingen, og så ser vi hen ad vejen. Det eneste jeg skriver i fra starten er mine reminders om, hvornår jeg skal i gang med de forskellige ting.

søndag den 27. oktober 2013

Kortudfordring

Så lykkedes det mig omsider at få lavet et kort til denne måneds udfordring hos Heidis Kreative Hule. Faktisk har jeg lavet 2, men de er næsten identiske.

Jeg har ellers været inde i en død periode siden convention - jeg begik den fejl ikke at rydde op og sætte på plads, da jeg kom hjem. Og efter en meget travl måned på arbejde og absolut ingen energi i fritiden, så lignede mit kontor/scraprum nærmest efterladenskaberne efter en orkan, men sidste søndag gik jeg igang og fik ryddet ud og lavet teenagerværelse til sønnike, denne weekend var det så mit værelse, der stod for tur, så nu er der ryddet og pænt igen ... Så længe det varer :-)

Nå, men I skal da lige se mine kort.


Jeg har i øvrigt lavet alle papirdelene på min slice og slet ikke brugt min skæremaskine, hvilket vist er første gang jeg prøver det. Teksten har efter udskæringen fået en omgang glossy accents.

Jeg har også lavet forberedelserne til overholdelse af mit tidlige nytårsfortsæt ... at få gjort noget ordentlig ved det her blogging. Jeg har lavet en blogging plan, hvor jeg kan skrive ideer og planer for min blog, så jeg kan være bedre forberedt, og dermed forhåbentlig få blogget noget mere.



Jeg vil da gerne dele denne blogging plan med jer, så I kan hente den HER

onsdag den 18. september 2013

Min kort kreationer fra Aalborg

Som jeg lovede i går, så vil jeg i dag vise jer mine kreationer fra turen til Kort og Scrap i Aalborg.


Kortene i venstre side var mine indlæg til kort udfordringerne.
Jeg lavede også nogle mere "serie"-producerede kort. De er ikke helt identiske men næsten.


tirsdag den 10. september 2013

Udfordring på Team Huleboer blog

Ovre på Heidid Kreative Team Huleboer bloggen er der i hele september måned en kort udfordring ud fra en kortskitse og et tema.

Her i september er temaet "efterår" og man skal bruge denne skitse.


Du kan finde udfordringen og de lækre præmier HER.

Jeg har lavet et kort til inspiration, men jeg havde desværre misset det med temaet, men synes jeg vil vise jer kortet alligevel.


I får også lige et close-up på detaljen.


onsdag den 21. august 2013

Dejligt at komme i gang igen

Så har jeg fået lavet lidt kreativt igen - har fundet min mojo igen tror jeg :-)
Det er blevet til flere både kort og også et par LO. Desuden er jeg begyndt på noget HELT nyt ... jeg tangler - eller laver zentangler. Det er en virkelig afslappende og afstressende hobby, samtidig med at jeg bliver mere fokuseret.

Nå men jeg har jævnligt lavet kort, og det første er lavet til European Scrap Battle, hvor jeg deltager både i LO og i kort konkurrencen.


I får også lige lov at se mit LO.

Tog også lige et close-up af min dymo-strimmel .... håber I kan læse teksten.

Vil slutte for nu ... I skal nok få flere smagsprøver senere.

fredag den 25. januar 2013

Så fik jeg da startet i 2013 også

Det har godt nok holdt hårdt med at komme i gang her efter julen og nytåret, men nu er det lykkedes.

Der har ellers været masser af undskyldninger - bordet skulle ryddes op (blev brugt som opmagasinering af ALT muligt i julen, og ikke alt var kommet væk igen), jeg har været for træt, har ikke haft tid osv. osv. Jeg har endda deltaget i Creative Jumpstart Summit hos Nathalie Kalbach siden 1. januar, men lysten og energien har simpelhen ikke været der.

Lige indtil jeg faldt over en challenge hos "Dies to Die for" ... dvs. på deres blog, som du finder HER. Den var så simpel og lige til, at den måtte jeg da kunne få lavet, og sørme om ikke det lykkedes :-)

Reglerne er meget simple (de er altså på engelsk):
* All entries must have at least one Dies to Die for product on..
* You can combine our challenge with NO MORE THAN 3 OTHER CHALLENGES.
* You must link back to the Dies to Die for Blog.
* NO back linking, new projects/cards only please...
* Only 2 Entires per person please..
* Entries which fail to observe the above will be removed and will not be eligible for the prize...

Temaet er:
Anything Goes

Det er da til at have med at gøre. Så her er mit LO:


Det er min skønne niece, da hun ikke var ret gammel. Jeg har brugt Die-namics Loopy Bloom die'en til at lave blomsterne med.

Jeg havde faktisk fundet den forkerte udfordring til at begynde med - den hed "Pink & Green", så mit LO er præget af pink og grønt, men det hører jo også ind under "Anything Goes" ;-)

tirsdag den 23. oktober 2012

Kort til Charisma Cardz Challenge

Uhhh så blev der lige blogget 2 gange på én dag ... det er vist længe siden det er sket, hvis det nogensinde er sket på min blog :-)

Nå men jeg faldt lige over Charisma Cradz challenge bloggen og der skulle jeg da bare være med, så jeg fiksede lige hurtigt et kort og det skal I da også lige have lov at se.


Jeg har først mistet baggrunden med mine nye Dylusions Sprays samt en hjemmelavet guld mist. Denne lkopmbination gør at jeg trækker lidt af farven fra Dylusions væk igen, når jeg mister med guld misten - det giver en meget fed lidt slidt effekt, synes jeg.Desværre så var min sorte Dylusions (helt ny i øvigt) lidt slem til at klatte, så der er kommet en sort plet på kortet, som jeg ikke kunne gøre noget ved - øv.

Træerne er nogle die cuts jeg har fået i en swap eller måske er det er die jeg har lånt engang - mener den er fra Marianne Design. De har fået en gang snow pen på grenene og er sat på med 3D puder. Der er også brugt snow pen som "jord" ved træerne.
Skriften er et stempel, som jeg har købt på ebay. Jeg har brugt sort stazon og bagefter har jeg trukket skriften op med en hvis pen.

Scrapsisters cybercrop

I lørdags holdt Scrapsisters cybercrop, og der var jeg naturligvis med. Cybercrop er en crop, hvor det hele foregår elektronisk. Man sidder altså hjemme hos sig selv og er online. Der er hygge-chat og hver time kommer der en udfordring - faktisk lidt mere end hver time, for der var også nogle bonus-udfordringer ind i mellem. Det var super hyggeligt, og jeg fik lavet en masse ting. Så det var lidt et spark bag i - og jeg kom i gang igen.

Her er de ting jeg lavde.

Den første opgave var en klassisk skitse udfordring og her er mit indlæg.


Udfordring nr. 2 blev kaldt en "symfoni" og her er reglerne:

Lav et layout eller et kort. Der må gerne laves Smash m.v.

Du SKAL bruge: Karton
Mønsterpapir
Bogstaver
Blomster
Bling
Knapper
Bånd, blonde eller twine
Penne
Stempler og sværte
Washi tape
Mist
Chipboard

Det hele mixes i en skøn symfoni.
Men INTET andet udover limprodukter og billeder naturligvis.
Der SKAL bruges mindst en ting af hver.
Der MÅ tages én ting fra - hvis du ikke har tingene på lager, så kan du selvfølgelig ikke bruge det. Men skriv det når du uploader.
Der må IKKE bruges maskiner, dog gerne skæremaskine, der må gerne punches. Der KAN kombineres eksempelvis en chipboard-knap, så er to krav opfyldt, men der må stadig gerne bruges mere.

Og her er mit LO.



Opgave 3 var en vintage udfordring som blev kaldt Romantik-tak ... den tiltalte mig ikke rigtig, så den sprang jeg over.

Opgave 4 var rigtig sjov. Den hed "Tilbage til 80'erne" og her er reglerne:

Lav et kort eller et layout (minialbum m.v. er også velkommen)

Du skal bruge:
- Neon farve eller farver
- En titel fra en 80'er sang, det kan være en titel eller en linje fra en sang
- Noget rundt, der kan henføre os til store runde øreringe

80'erne er også kendt som fattig 80'erne... du skal derfor nu rundt i huset og samle enten affald eller andet "gratis" op. Det kan være emballage eller noget du har fået, det kan være gavepapir eller måske skal du i haven og finde noget at bruge? Det må ikke være købte scrapsager, men det kan være noget fra en indpakning. Det skal PÅ dit kort eller layout, du må altså ikke stemple med det, men du må gerne stanse noget ud i det. Husk at skrive i beskrivelsen, hvad du har fundet!

Og mit LO:


Jeg har efterfølgende ændret lidt på det, da jeg synes det var lidt kedeligt og tomt, men det har jeg selvfølgelig ikke fået taget billede af :-)

Opgave 5 - som faktisk først har deadline d. 28. oktober kl. 23.59 blev kaldt "Skriget" og her er reglerne:
Du skal enten lave en side i din art journal eller et layout.

Du skal nu finde alt hvad du har af "kunstner artikler"

Du skal bruge mindst to forskellige og meget gerne flere:
- Maling
- Gesso
- Mist
- Modeling Paste
- Alchol ink
- Sværter
- Diverse gel mediums
- Pan Pastels
- Vand-farveblyanter eller lign.

Det skal nemlig være tydeligt at du har brugt disse materialer.

Derudover skal du bruge mindst én af disse:
- Stempler
- Maske
- Template
- Stencil

Igen gerne flere, men mindst een!

Husk at bruge et underlag, der kan holde til det. Og brug handsker, hvis du ikke kan lide at blive beskidt.

Og her er mit LO:

Den sidste opgave - opgave 6 - hed Madame Butterfly og venner. Og her er reglerne:

Madame Butterfly er en klassisk opera. Vi tager alle sommerfuglens venner med. Og der skal store armbevægelser til.

Du må lave layout, kort eller hvad du har lyst til.

Krav:
- Du skal bruge mindst 3 sommerfugle
- Mindst et andet dyr
- Der skal de være et element på mindst 20x20 cm. på. Til kort mindst 10x10 cm.
- Du skal sy enten i hånden eller på maskine
- Der skal være noget hjemmelavet pynt.

Desuden var der et billede, hvor vi skulle bruge nogle af mindst én af farverne fra.

Og her er mit LO:


Så var der 3 bonus udfordringer. Den første var en tipskupon med forskellige spørgsmål om SS og pigerne bag - en rigtig sjov lille quiz. Til bonus opgave nr. 2 skulle vi uploade et stemningsbillede af vores scrap. Den sidste bonusopgave var igen rigtig fed. Her er reglerne:

- Lav to til- og fra kort. De skal passe sammen, efter din mening
- Du må ikke bruge farven rød (rød, lyserød og pink)
- Der skal bruges blå
- Der skal stå: Til Fra

Og her er mine kort:



Pyyyhhhh det blev et langt indlæg, men I skulle jo have det hele med :-)

lørdag den 13. oktober 2012

Mine convention kreationer

Som lovet vil jeg også lige vise jer mine "projekter" fra convention weekenden.

Fredag aften til før-scrap fik jeg også denne gang lavet en smule, men jeg havde snydt lidt hjemmefra (det gør de fleste vist), så jeg havde lavet mine 2 indlæg til kort konkurrencerne.

Mit kort til nr. 1 er her:


Det er meget simpelt, men alligevel lidt specielt, da jeg hr valgt at skære en del af forsiden væk. Jeg har allerede en lejlighed, hvor kortet skal bruges - og det er til en som er helt pjattet med det kinesiske tema, så det er perfekt.

Jeg havde også lavet mit indlæg til "kort"-konkurrence nr. 2 - hvor det skulle være alt andet end et kort. Jeg lavede mit først lærred nogensinde, og skulle også prøve noget mere mixed media og noget mere hen imod et steam-punk agtigt look. Men jeg er nok for pusse-nusselig og synes det skal være "pænt", så jeg er altså ikke tilfreds. Lærredet er 40 x 40 cm.


Fredag fik jeg så lavet min LO til skitse konkurrencen - og det var jo meget "lige-ud-af-landevejen" - jeg havde for en gangs skyld lavet kits hjemmefra, så billede, papir osv. var udvalgt, så det var bare et spørgsmål om at få lavet de forskellige elementer og få selve LO'et sat sammen. Her er hvad det blev til.


Jeg begyndte også på LO nr. 2 - men det blev først færdig sidst på dagen lørdag, så det kommer længere nede i indlægget.

Lørdag faldt jeg over en Make-and-take hos Unik Scrap, som jeg bare måtte deltage i .... og det tog så 2 timer *gggg*. Vi lavede et kort, hvor vi brugte de nye Dylusion sprays, og der blev jo bare lige skabt et HELT nyt behov - så jeg måtte eje et par stykker af dem (vist også det eneste af mie convention indkøb, som ikke var på bud *lol*). Jeg har vistnok vist jer mit kort før, men I får det lige en gang mere.


Resten af weekenden - det vil sige lørdagen inklusiv aftenen tilbage på Kathrinelyst, hvor vi også scrappede - gik med at lave disse LO.



Alle 3 LO er om nogle af mine skønne veninder - for selv om vi opfører os tosset ind imellem, så er de bare de bedste.


Og sidst min lille hund, som på ingen tid er blevet mors lille princesse.