Jeg har været i convention her i weekenden - og det gik ok på trods af min svimmelhed. Alle var rigtig søde og hjælpsomme - og veninderne var gode til at slæbe mine ting og havde ikke noget imod af være førehund og støtteperson, så jeg klarede mig. Heldigvis er der heller ikke så langt mellem stolene, så jeg kunne tage mange pauser, når jeg gik rundt. Jeg kan dog stadig mærke, at jeg er HELT færdig i hovedet nu, og der går nok et par dage, før jeg får pakket ud..
Traditionen tro tog jeg afsted allerede fredag, fordi jeg overnatter sammen med en flok veninder i en B-n-B lejlighed. Vi mødes altid fredag... tidligere var det for at scrappe til fredags-scrap i hallen, men nu er det bare for at hygge og snakke, inden vi lørdag tager i hallen.
Jeg synes altid, at jeg har problemer i forbindelse med pakningen - og denne gang var bestemt ikke anderledes. Alligevel roste jeg mig selv, da jeg var færdig med at pakke scrapting og kunne have det hele i og ovenpå trolley'en og så i toten i den anden hånd ... lige indtilm jeg kom i tanke om, at jeg manglede at pakke cameo'en og den bærbare computer ... hvem sagde PAK-ÆSEL. Men jeg tror, at det lykkedes at få pakket det hele til sidst, så jeg kan nøjes med at gå 1 gang mellem bilen og hallen.
Helt usædvanligt for mig så havde jeg denne gang ikke lavet mine indlæg til udfordringerne ... og der var som sædvanlig hele 4 af slagsen - 2 layout udfordringer og 2 kort udfordringer. Jeg havde i stedet pakket færdige kit, og så var planen, at jeg skulle lave alle 4 dele i hallen.
Lørdag formiddag var jeg på kursus i Project Life, hvor jeg fik en masse fif til andre og nye måder at bruge billeder og kortene på. Vi fik udstukket nogle "udfordringer" på kurset, og her er det resultat, som jeg nåede frem til (undskyld billedkvaliteten).
Jeg fik også lavet indlæg til alle 4 convention udfordringer.
Tak for en super-convention og tak for alt hjælpen til alle de søde, dejlige mennesker, som har tilbudt det i løbet af weekenden. Jeg håber, at lægerne snart finder ud af, hvad der er galt og, hvad de skal gøre ved det, men når det nu skulle være, så tror jeg ikke, at jeg kunne have haft en bedre flok til at støtte mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar