lørdag den 31. december 2011

De sidste udfordringer


Jeg fik lige lavet 2 udfordringer mere på falderebet - dvs. den ene blev lidt forsinket, men den kom nu ind i galleritråden alligevel.

Først et takkekort - jeg har brugt en masse af mine ny-erhvervede rester, min nye "thanks"-die fra sizzix, min nye daisy-die fra quickutz, et par knapper og nogle små blomster fra papercraft (de har fået en gang blå stickles).

Og den sidste var til en layout udfordring. Vi havde nogle 2 specielle engle på juletræet i år. De var til minde om vores 2 små drenge, som skulle have haft deres første jul i år, men som holdt jul i himlen. De hang begge lige ved siden af nogle røde hjerter jeg syede, da jeg gik i skole for mange år siden.

fredag den 30. december 2011

Min lommekalender

til den næste udfordring på scrapsisters har jeg dekoreret min lille kalender. Den har en dejlig størrelse til at have med i tasken.

Et nytårskort

En af udfordringerne hos scrapsisters er at man skal lave et nytårskort. Her er mit:

Jeg har valgt at pynte det lidt inden i også: 

"Raketterne" er et digi-stamp, som jeg har pyntet med lidt bling. Både banneret, bånd samt sløjfe er lavet af en stump gavebånd. Papiret er vist nok fra Karen Marie Klip.

Sikke det går i dag

Nu er jeg rigtig kommet i gang :)

Jeg har til en af de andre julehalløj udfordringer på scrapsisters lavet et kort til OSH. Temaet lige nu er jo Valentine, så det er selvfølgelig et "Love" kort.

Lidt "Efter-jul-scrap"

Så kom vi forbi endnu en jul - endnu en hektisk en af slagsen her i huset i hvert fald. Det endte da også med at jeg måtte lægge mig med, hvad jeg tror var en begyndende influenza. Men jeg fik den vist taget i opløbet, for jeg er da sådan rimelig frisk igen - bare virkelig træt. Og så har I altså også fået årsagen til, at der har været HELT stille herinde siden d. 23.

Men nu har jeg været lidt i gang igen. Jeg vil jo gerne nå at være med i julehalløj-scrap på scrapsisters.

Mit første konkurrence indlæg er til Pixi-juleudfordringen. Jeg har lavet en lille pixi-jule-til/fra-kort.


Nu er jule jo overstået, så jeg får ikke brugt det i år, men jeg har lavet en lille bog, hvor jeg vil samle pixi-scrap gennem året - det bliver spændende at se, om der kommer flere i bogen, eller om jeg glemmer det :)

Her er bogens forside:

Jeg tror nu nok, at jeg vil have pyntet den lidt mere, men nu får vi se.

fredag den 23. december 2011

Dagen før dagen

Så blev det d. 23. december og vi er endelig klar til jul. Alle gaver er pakket ind og ligger under juletræet, alle forberedelser er lavet til det går løse i morgen - tror endda jeg har husket alle de ting der skulle handles, men det må tiden vise :)

I dag har vi været på den store shopping rundtur - der var en julegave som drillede en del for den var udsolgt flere steder, så vi måtte helt til Århus, men det gik til sidst. Det er ellers normalt OVERHOVEDET ikke mig, det der med julegave-indkøb i sidste øjeblik, men i år var det altså sådan det blev.

I går var vi også ude at køre langt - vi kørte først på besøg hos noget familie i Skive, så fortsatte vi til Bøstrup, hvor jeg havde en aftale med den dejlige Pia aka Raziel fra Scrapsisters. Hun havde en kasse med scraprester, som hun forærede mig ... DEJLIGE scraprester, så den skulle jo lige afhentes. Bagefter skulle vi til Randers, hvor vi skulle afhente en Wii som har været til reparation, og så skulle vi hjem. Vi var ret trætte :)

Men ovenpå sådanne 2 hektiske dage er jeg noget tummelumsen i hovedet, så det bliver ikke til meget scrap i dag, men vil dog lige vise jeg en gavekort-konvolut, som jeg har dekoreret for at gøre den lidt mere festlig. Jeg har brugt nogle af de papirrester jeg har fået af Pia :)


torsdag den 22. december 2011

Mine sendte julekort

 Jeg har jo også sendt nogle julekort til de andre i swappen. Jeg har ikke vist jer dem før, men nu er vi så tæt på jul og alle skulle nu have modtaget kort fra mig, så nu vil jeg gerne vise dem. Jeg dekorerede også konvolutterne, så de er med på billederne - tror dog der var et enkelt, hvor jeg lavede den om, så den stemmer nok ikke helt overens med billedet.









Julekort fra Swap på Scrapsisters

Jeg tilmeldte mig for godt en måned siden en julekort-swap på scrapsisters. Og jeg jeg har modtaget i alt 8 flotte kort fra nogle skønne med-scrappere rundt om i Danmark. Jeg tænkte jeg vil vise jer de flotte kort her.
Hanne Byskov

Helle aka Cowgirl

Lissy-Hanne

Pipi64

Rikke aka rixstyrer

Dorte aka Fasters Korthus

EttenA - forsiden af kortet

EttenA - kortet inden i

Et smukt tag fra Anne Bente




onsdag den 21. december 2011

Servietringe til julebordet

I dag har jeg været aktiv - dog med hjælpe fra min dejlige søster og hendes 2 skønne børn.

Der er blevet gjort rent i hele huset, blomster er blevet vandet, juletræet er kommet ind og er blevet pyntet, bordene er blevet flyttet rundt. Så nu skal der bare dækkes bord og laves mad til juleaften.

Jeg har også været i gang med at lave noget af pyntet til julebordet. Jeg har nemlig lavet serviet-ringe. Jeg har brugt en "model" jeg fandt på Scrapsisters magasinet - der stod egentlig bare nogle ca. mål og så har jeg liftet de ringe Charlotte Ravn har lavet i indlægget.


Jeg har klippet et stykke karton i 7 x 14,5 cm og punchet det med en kristtjørn borderpunch fra Fiskars. Så har jeg klippet et stykke mønsterpapir på 3,5 x 14,5 cm og sat det fast på mit stykke karton med dobbeltklæbende tape. Dernæst har jeg klipset stykkerne sammen till ringe, bundet et stykke snor omkring, sat fjer og tag på - og VOILA ... servietringe.

tirsdag den 20. december 2011

I dag har jeg været kreativ

De sidste dage har jeg ikke haft tid til at være papir-kreativ, da jeg har haft noget web-design hængende over hovedet sammen med juleklargøringen og alt det andet, der fylder i mit liv i øjeblikket, men nu har jeg været til "møde" omkring hjemmesiden, og jeg har igen noget tid at løbe på, så i dag besluttede jeg at jeg VILLE have lavet noget.

Det blev til et kort - mit første OSH-kort. Og her er det:


Sent på den igen

Ja, så blev jeg sent på den igen i dag...

Jeg har ikke lavet noget papir-kreativt i dag, fordi jeg har kæmpet med noget web-design og en flash-film, som ikke rigtig vil, som jeg vil. jeg er blevet spurgt om, jeg vil lave en hjemmeside til en bekendt, som har et lille rejsebureau, og det kunne jeg slet ikke sige nej til.

Jeg synes egentlig, at jeg havde god tid, da jeg gik i gang, men det er nok for længe siden, jeg har brugt programmerne, for det driller rigtig meget - specielt en lille top-film, som jeg har lovet ham. Og i morgen aften skal jeg vise ham mit udkast, så der SKAL det bare virke. Jeg tror da også, at det omsider er lykkes, men det har holdt hårdt, og derfor er jeg blevet forsinket med mit indlæg.

Ja så jeg har faktisk slet ikke noget at vise jer i dag, men derfor skal I da ikke snydes. Jeg vil derfor dele et digt med jer i dag. Jeg elsker dette digt og har brugt det nogle gange i mine julekort, fordi det simpelthen siger det hele. Det hedder "The Spirit of Christmas" og jeg kan ikke huske, hvem der har skrevet det.

I have a list of people I know
All written in a book
And every year at Christmastime
I go and take a look
And that is when I realise
That those names are a part
Not of the book they're written in
But of my very heart
For each name stands for someone
Who has crossed my path some time
And in that meeting they've become
A treasured friend of mine
And once you've met some people
The years can not erase
The memory of a pleasant word
Or a friendly face
So when I send a Christmas card
That is addressed to you
It's because you're on that list 
Of folk I'm indebted to
And you are one of many folk who
In times past I've met
And happen to be one of those
I don't want to forget
And whether I have known you for 
Many years or few
In some way you have a part in
Shaping things I do
This, the spirit of Christmas, that
Forever and ever endures
May it leave it richest blessing
In the hearts of you and yours.

Glædelig 19. december til jer alle.

mandag den 19. december 2011

Lige for at sige hej

Allerførst vil jeg sige tak for de dejlige kommentarer i skrev i går. De varmer i hjertet allesammen.

Dernæst vil jeg sige, at jeg ikke har følt mig særlig kreativ i dag, så der er ikke blevet lavet noget som helst.

I går fik vi handlet næste alle de julegaver vi manglede, der er kun et par stykker tilbage, som vi sagtens kan nå i løbet af ugen. Vi fik også købt et juletræ, så det står fint på terrassen, så grenene kan "falde lidt til" inden det skal indendøre.

Jeg har i dag fordrevet tiden mad et kigge lidt på pinterest. Jeg har fundet lidt ting, som jeg synes jeg vil dele med jer.

De blomster kugler er simpelthen for flotte og så er der oven i købet en tutorial med. Klik HER for link.

Jeg fandt disse også - jeg har tænkt lidt i at lave noget bordpynt til julebordet, og disse kan man jo nemt lave med juletema i stedet for thanksgiving.

Klik HER for link

De her er også så vidunderligt simple og flotte at de også skal på julebordet (mindsker også risikoen for brand i servietter osv. når lyset er i et glas *ss*).

Klik HER for link


lørdag den 17. december 2011

Mit projekt og lidt øv

Så fik jeg også lavet en forside på min julegave-opskriftbog. Nu mangler jeg "kun" at sætte billeder ind.

I morgen (dvs. i dag *ggg*) skal jeg ud og have købt de sidste julegaver sammen med datteren, og det bliver noget af en tur. Jeg ved allerede nu at vi skal både til Viborg og Silkeborg, og kan vi nå det, så skal vi også et smut til Skanderborg :) men nu må vi se, hvor meget vi når.

Ellers er vi ved at være klar til det store ryk-ind her i julen. Vi bliver 12-13 stykker juleaften - afhængig af om der kommer sne i Østrig for så skal min bror på ski i stedet. Han er ikke det store julemenneske - slet ikke når hans datter skal være hos moderen.

1. juledag skal vi til julefrokost i Silkeborg hos mine svigerforældre, hvilket også bliver dejligt. Der kommer også mange mennesker - den del som vi ikke har set længe. Det glæder vi os meget til.

2. juledag er vi så herhjemme igen og skal have hele min familie til julefrokost. Der bliver vi 17 mennesker - heldigvis er det altid sammenskuds-"gilde" så hver især har noget med, og vi ikke skal stå med det hele. Det plejer at være en skøn dag, og det bliver det garanteret også i år.

Det er nok meget godt, at vi er optaget på den måde - det er svært nok i forvejen at tænke på, at sidste år på denne tid var jeg lykkelig gravid med tvillinger, som skulle have været drenge på ca. 6 måneder her til jul i år *snøft*. Daniel og William... pas på hinanden. Mor elsker jer og savner jer.

Og så blev det lige trist her til slut.

Glædelig 17. december til jer alle.

fredag den 16. december 2011

Riddersholm X-mas challenge uge 50

Tænkte jeg ville være i ordentlig tid i denne uge og ikke sidde 2 timer før "lukketid" og lave ugens kort, så det er færdigt allerede.

Jeg tror også, at det er ved at være et af de sidste julekort, jeg skal have lavet i år. Så jeg er ved at være klar til næste udfordring - Valentines dag. Jeg har meldt mig under fanerne hos OSH, så der skal jo lige laves et par kort til dem. Det glæder jeg mig til at komme i gang med.

Jeg har også meldt mig til Creative jump start kursus hos Natalie's Studio, og det bliver også rigtig spændende. Det kører hele januar, og jeg glæder mig til at få en masse ny inspiration.


Og så lige endnu et julekort

Lavede også lige lektion 8 af julekort-kursus. Selvom jeg godt nok ikke fik "øvet" det lektionen vist gik ud på - nemlig farvelægning med "no lines technique", men jeg har kun almindelig billige farveblyanter, og de kan altså ikke bruges til ret meget på dette område. Man må jo arbejde med det man har :)



torsdag den 15. december 2011

Julekort kursus

Jeg er stadig ved at arbejde mig igennem lektionerne fra julekort-kursus hos Creative publishing. Jeg tager dem sådan lidt bid for bid.

Dette kort er fra lektion 7, hvor vi skulle arbejde med flette-teknik.

Et rigtig smart kort - jeg fik brugt nogle af resten fra min kasse *sss*. Det er måske nok ikke de mest typiske julefarver, men det gider jeg heller ikke at alting skal være. For så lige at vise julen alligevel, fik den et bånd med juletekst, et par snemænd og et mini-tag som jeg har fået af den skønne Mona fra Scrappers-by-Choice.

Riddersholm uge 49

Jeg havde næsten glemt X-mas challenge hos Riddersholm i denne uge, men jeg når det vist lige.

Her er mit bud på sketchen, som jeg har valgt ikke at afvige SÅ meget fra, da jeg faktisk synes den er meget sød.

onsdag den 14. december 2011

Min første gavekort-kuvert

Ja, som overskriften siger, så har jeg lavet min første gavekort kuvert. En lille sag med folde-sider og et pænt kort inden i, hvor man på bagsiden kan skrive en lille hilsen samt vedlægge et gavekort i den sædvanlige hævekort størrelse.

Den er lavet i samme papir som æsken fra i går, da jeg faktisk synes det er rigtig fint.



Den er godt nok 0:03, men .....

Jeg er lidt sent på den i dag - men har bøvlet med internettet. Jeg har heller ikke lavet ret meget i dag ud over at forsøge at få styr på julegaverne, hvilket godt kan være NOGET af et arbejde. Vi mangler stadig en del, men det skal vi også nok få styr på.

Jeg har faktisk også kun lavet en lille julegave-æske i dag. Her er den.

mandag den 12. december 2011

Har holdt næsten-fridag

Jeg har ikke lavet så meget i dag, men det er da blevet til en lille æske, jeg skal bruge til en julegave. Jeg har brugt noget papir fra Pink Paislee, som jeg har haft liggende i noget tid. Det er egentlig fra kollektionen Hometown Summer, men jeg synes godt stjernerne kan bruges her til jul også :)


Det var altså hvad det kunne blive til i dag for jeg er temmelig træt.

søndag den 11. december 2011

Jeg når det lige...

Jeg har været til scrap-julefrokost hos Scrappers-by-Choice i Herning i dag, og det har bare været så super hyggeligt. Og hvor har vi dog fået meget mad :) - vi nåede ikke engang hele vejen igennem - det ost jeg havde medbragt kunne jeg tage med hjem igen, for INGEN havde plads til mere.

Jeg vandt nogle rigtig lækre præmier både i bingo, pakkeleg og mandelgaven - men mere om det i morgen. Jeg er ret træt, så jeg vil bare lige vise jer en status på mit projekt, som faktisk snart er færdigt.









Jeg har dog nu et lille problem dvs. det er egentlig det modsatte. Jeg ahr jo ikke den store erfaring med at lave mini-albums, så mine sider er blevet tykke - og bogen kan næsten ikke lukkes *lol*. Jeg må lige vride hjernen og finde på en løsning, men det skal nok komme :).