onsdag den 15. februar 2012

Jeg har leget med mine ProMarkers

Da jeg var til scrap hos Unik i december, fik jeg et kursus i farvelægning med ProMarkers, og jeg blev så grebet af det, at jeg har købt en del markers. Nu skulle jeg så forsøge mig med at farvelægge et stempeltryk for første gang - og det gik ikke helt skidt ... MEN heller ikke helt godt.

Jeg opdagede, at det IKKE er en god ide at bruge en akvarel-blok til formålet. Jeg var klar over, at der var fare for afsmitning, så jeg rev et ark af blokken og lagde det på mit skæreunderlag, så der ikke var noget der skulle kunne tage skade. Men jeg havde ikke lige tænkt på at farven ville flyde så meget ud i papiret - det var meget svært at styre :)

Mine første forsøg er her

De er stemplet med distress ink (Pumice Stone), og det var som sådan ok, men jeg kunne slet ikke styre farverne inden for stregnerne.

Så prøvede jeg at stemple med Stazon og heat-sette det - bare for at se om det betød noget. Her er resultatet.
Men det hjalp ikke at heat-sette .... stregerne flyder ud. Synes dog alligevel at dette er det bedste resultat ud af de 3. Men jeg er nødt til at få fat i en Momento inkpad i sort og noget ordentligt papir, så jeg rigtig kan komme i gang.

6 kommentarer:

  1. Hvor er de søde - jeg tror ikke jeg har tålmodigheden til at farvelægge med promarkers eller andre "skygge" tusser.
    Rigtig god bedring. Hører at vi også skal mødes til convention :)

    SvarSlet
  2. Vi skal jo alle lære af vores fejl og ja sværten er meget vigtig. Forsat god fornøjelse med dine eksperminter, det skal nok lykkes ;O)

    SvarSlet
  3. Synes farverne er blevet rigtig godt blandet sammen. Synes også det er rigtig svært at farve med promarkers. Sidder også og leger med de få farver jeg nu har.
    Glæder mig til vi rigtig skal sludre hele vejen til middelfart :D Bliver SÅ hyggeligt :o)

    SvarSlet
  4. Jeg har også været på sådan et kursus, men i love2scrap. Det er noget der tager tid at lære. Men ud over papir og svørte kræver det også øvelse, øvelse og øvelse.
    Men du har da fat i det rigtige
    KH Lonnie

    SvarSlet
  5. Uha .. jeg har opgivet at lære at farve stempler .. sommetider må jeg alligevel hoppe ud i det, da jeg som DT'er jo bliver nødt til at bruge de sponsormaterialer, som vi får til rådighed .. men nej .. det orker jeg ikke at lære .. men pøj med fornøjelsen og godt begyndt er jo halvt fuldendt, ikke :)

    SvarSlet
  6. Nu er jeg ikke en haj til selve farvelægningen med mine Copics endnu (bruger som regel H2O farver på akvarelpapir), men jeg stempler ret ofte mine motiver med embossingink og embosser med brun eller sort pulver bagefter. Jeg synes det giver en lækker effekt på det færdige resultat og det forhindrer helt sikkert farverne i at løbe sammen :-)

    SvarSlet