lørdag den 29. marts 2014

Så kom billederne endelig

Her til morgen har jeg endelig modtaget mine bestilte billeder - jeg synes godt nok de har været længe under vejs denne gang. Men det betød, at jeg nu omsider kunne få lavet side 2 i mit album. Den endte med at komme til at se sådan ud.


Jeg er i gang med en større oprydning/omrokering i mit scrapværelse, så jeg har opdateret min salgsblog med ting til salg. Der kommer nye ting ind efterhånden, så kig forbi og smid mig en besked, hvis der er noget du kan bruge. Du finder min salgsblog HER.

Fortsat god lørdag.

mandag den 24. marts 2014

Weeee - 2 sider mere

Har allerede fået lavet 2 sider mere - det går jo strygende, men jeg skal også have noget fra hånden, hvis jeg nogensinde skal være færdig.



Nu er jeg dog gået lidt i stå ... skal have printet nogle hjemmelavede kort, men er løbet tør for printer blæk ... overvejer nu om det er tid til at skifte printeren ud - man kan jo næsten få en ny printer til den pris som en farvepatron koster. Specielt når man som jeg ikke skal have en særlig avanceret printer, for det er sjældent at jeg bruger den til at printe andet end tekst. Jeg synes ikke den er god nok til billeder ... de bliver meget stribet til trods for at den printer jeg har pt faktisk var en ret dyr anskaffelse.

søndag den 23. marts 2014

2 små sider mere

Trængte til lige at lave noget andet en bare ligge her i formiddag, så jeg fik da lige lavet 2 små sider til mit bryllupsalbum. Jeg synes faktisk, at det går meget godt.



Jeg bruget både hjemmelavede kort og kort fra købte Becky Higgings kits, men jeg kan altså ikke sige præcist, hvilket købte kit det er fra, for det går jeg ikke så højt op i.

På det øverste kort på første side har jeg stemlet nogle blomster fra et Stampin Up sæt og en rød cat's eye. Samme cat's eye har jeg brugt til at stemple hjerter på det nederste kort på første side .... jeg synes, at siden hænge bedre sammen, når der er en farve eller et element, som går igennem og her er det altså den røde farve.

På den nederste side har jeg ladet det være den grønne farve, som får det til at hænge sammen. Kortene i midten er dels blevet pålimet noget grov sækkelærred, så har jeg stemplet med nogle dylusion stempler, som jeg har farvelagt med grøn dylusion farve i en vandpensel. Det andet kort har jeg bare klistret noget tape over den tekst der vr fortrykt på kortet, for den passede ikke lige til billederne.

lørdag den 22. marts 2014

Bryllupsalbum

Jeg har aldrig rigtig været glad og tilfreds med de fotoalbums, hvor vi har alle billederne fra vores bryllup ... og selv om der i albummet er mulighed for at skrive lidt tekst til hvert billede, så er det altså for kedeligt, og jeg ville nok heller aldrig få taget mig sammen til at så skrevet ved dem alle sammen, så jeg har er stykke tid været i seriøse overvejelser omkring, hvad jeg skal gøre ved problemet.

Efter at have været på PL-kursus hos Picturing the World til covention blev jeg inspireret og fik en bunke gode ideer til, hvordan man kan gøre det lidt anderledes, så nu har jeg besluttet, at det er sådan jeg vil lave bryllupsalbum.

Jeg har lavet den første side, som endte med at komme til at se sådan ud.


Jeg har tidligere vist den side jeg lavede på convention, men I får den lige igen her.


Albummet kommer til at bestå fortrinsvis af PL sider, men ind imellem mixer jeg almindelige layouts, for jeg har en del bryllups layouts, som jeg har lavet igennem tiderne. Her er nogle af dem.














mandag den 17. marts 2014

Næsten ens kort

Jeg får ikke lavet ret meget kreativt i øjeblikket, men jeg har da fået lavet nogle kort ... de er næsten ens, men med forskellig tekst. Det er sådan cirka, hvad jeg kan svinge mig op på.

Jeg har fået en rollator med plads til både blommer i madeira og Kijaffa'en :-) ... ja den er mormor-agtig, men det gør, at jeg nu kan bevæge mig lidt mere rundt og med en lidt mindre risiko for at jeg falder.

Nå, men her er kortene.





Teksterne og doilie's er lavet på Cameoen - først er teksten lavet med en pen i pen-holderen (skulle nok have brugt en finere pen), så er de blevet skåret ud i 1 ¾ inch cirkler, bagved er en grøn doilie skåret på cameo, og bagved igen en hvid offset af doilien.
Papiret er fra en samlet blok ... husker ikke navnet.

søndag den 9. marts 2014

Scrapbooking Convention i Middelfart

Jeg har været i convention her i weekenden - og det gik ok på trods af min svimmelhed. Alle var rigtig søde og hjælpsomme - og veninderne var gode til at slæbe mine ting og havde ikke noget imod af være førehund og støtteperson, så jeg klarede mig. Heldigvis er der heller ikke så langt mellem stolene, så jeg kunne tage mange pauser, når jeg gik rundt. Jeg kan dog stadig mærke, at jeg er HELT færdig i hovedet nu, og der går nok et par dage, før jeg får pakket ud..

Traditionen tro tog jeg afsted allerede fredag, fordi jeg overnatter sammen med en flok veninder i en B-n-B lejlighed. Vi mødes altid fredag... tidligere var det for at scrappe til fredags-scrap i hallen, men nu er det bare for at hygge og snakke, inden vi lørdag tager i hallen.

Jeg synes altid, at jeg har problemer i forbindelse med pakningen - og denne gang var bestemt ikke anderledes. Alligevel roste jeg mig selv, da jeg var færdig med at pakke scrapting og kunne have det hele i og ovenpå trolley'en og så i toten i den anden hånd ... lige indtilm jeg kom i tanke om, at jeg manglede at pakke cameo'en og den bærbare computer ... hvem sagde PAK-ÆSEL. Men jeg tror, at det lykkedes at få pakket det hele til sidst, så jeg kan nøjes med at gå 1 gang mellem bilen og hallen.

Helt usædvanligt for mig så havde jeg denne gang ikke lavet mine indlæg til udfordringerne ... og der var som sædvanlig hele 4 af slagsen - 2 layout udfordringer og 2 kort udfordringer. Jeg havde i stedet pakket færdige kit, og så var planen, at jeg skulle lave alle 4 dele i hallen.

Lørdag formiddag var jeg på kursus i Project Life, hvor jeg fik en masse fif til andre og nye måder at bruge billeder og kortene på. Vi fik udstukket nogle "udfordringer" på kurset, og her er det resultat, som jeg nåede frem til (undskyld billedkvaliteten).


Jeg fik også lavet indlæg til alle 4 convention udfordringer.





Tak for en super-convention og tak for alt hjælpen til alle de søde, dejlige mennesker, som har tilbudt det i løbet af weekenden. Jeg håber, at lægerne snart finder ud af, hvad der er galt og, hvad de skal gøre ved det, men når det nu skulle være, så tror jeg ikke, at jeg kunne have haft en bedre flok til at støtte mig.

tirsdag den 4. marts 2014

Scrap i det jyske

Jeg var i lørdags til Scrap i det jyske i Ejsing - en rigtig hyggelig dag, hvor flere fra vores skønne team var med.

Jeg fik ikke lavet ret meget, men jeg fik snakket en DEL. Sad lige ved siden af vores dejlige "chef" Heidi, og det er ved at være noget tid siden vi har set hinanden sidst, så der var selvfølgelig en MASSE at snakke om.

Jeg fik dog lavet et kort til udfordringen:


Jeg undskylder for kvaliteten på billedet.

Jeg har brugt et lilla kort med metallic effekt, derpå har jeg sat et ark mønsterpapir. Ovenpå igen har jeg sat et stykke hvidt karton, hvor jeg har stemplet med en lilla farve på et baggrundsstempel, som jeg ikke husker, hvor jeg har købt. Kortet er pyntet med et stykke sølv bånd en lilla blomster-brad, lilla roser og blomster i forskellige størrelser. Kortet med teksten er fra et ark med die cuts.