Mit 2. projekt på cameo var at lave et kort til et svendegilde på søndag. Jeg håber, at jeg er frisk til at komme med, men der er ikke sket nogle ændringer på min balance, så det er nok tvivlsomt desværre.
Nå, men jeg troede, at det var simeplt og lige til at lave et kort, men der måtte jeg da lige tro om igen. Jeg havde fundet flere gratis skærefiler til formålet på nettet, og jeg har set flere tutorial videoer på nettet om, hvordan jeg skal arbejde med cameo, så jeg syntes egentlig, at jeg var rimelig godt klædt på til at begynde, men det drillede altså noget.
Først og fremmest havde jeg regnet med at jeg kunne skære 2 kort i 6" x 12" ud af et ark … men min cameo skærer ikke helt ud til kanten af arket, så allerede der havde jeg et problem. Derud over har jeg fundet ud af at min cameo vist skal kalibreres - eller også skal jeg lære at lægge måtten rigtigt i maskinen :-) … i hvert fald, så der hvor jeg regnede med, at arket skulle starte i venstre side … ja, det er ca. 0,5 cm inde på arket i forhold til, hvor cameoen begynder at skære … hmmmm håber det giver mening :-)
Det lykkedes mig altså at få skåret 2 ark (umiddelbart skulle jeg så have til 4 kort) og ende op med kun 1 brugbart kort… hvor ER jeg dygtig :-)
Måske jeg skal overveje at tage cameo med til convention i marts og få noget kvalificeret hjælp :-)
Nå, men jeg har pyntet kortet og stemplet teksten på. Jeg har også sat et ark mønsterpapir tilskåret i størrelsen på indersiden af forsiden for at give mere stabilitet. Jeg har også skåret nogle små swirls på cameo - og mit kort endte med at se således ud:
Synes faktisk det er blevet helt fint :-)
God weekend til her alle.
Flot kort - men øv med din balance.
SvarSletCameroen skærer ikke helt ud til kant - lidt som en printer. Du kan se den røde streg på måtten i programmet - inden for den skærer den.