onsdag den 10. oktober 2012

Convention

Der går længe mellem mine indlæg, men nu skal jeg nok prøve at tage mig sammen :-)

Jeg har været til convention, og det var super skønt. Lige som sidst valgte jeg at tage hele weekenden i Middelfart. Fuldstændig som sidste gang overnattede jeg på Kathrinelyst. Denne gang sammen med de samme mennesker fra Fyn, som jeg lærte at kende sidste gang. Det er bare nogle skønne mennesker.

Også fuldstændig som sidst kørte jeg med Carina - og det var bare så hyggelig en tur. Vi havde det sjovt og fik snakket en masse. Vi kørte lidt tidligere denne gang, så vi kunne nå at besøge Krimalot, som ligger lige i nærheden af Middelfart. Her mødtes vi med Camilla og Rikke, og vi kunne nyde godt af nogle af de gode tilbud butikken havde. Her er mit shopping fra dette besøg.


Det blev ikke til så meget fra min side - da jeg ikke lige syntes, at der var noget specielt jeg manglede, så det var bare gode tilbud, jeg gik efter. Promarkerne var VILDT billige, og jeg var sikker på, at jeg manglede disse farver, men det har siden hen vist sig at det faktisk kun var den grå jeg manglede :-) ... Næste gang må jeg huske at medbringe min oversigt over, hvilke jeg mangler.

Til før-scrap hyggede vi os og fik lavet en smule, men det blev mest til snak - mine kreationer kommer i et andet indlæg, da jeg gerne vil dele det lidt på - ellers bliver det bare et MEGA indlæg, som bliver alt for voldsomt.

Da vi endelig fik lov at komme ind i hallen og sætte vore tasker, så vi kunne komme hjem, var vi temmelig trætte, men alligevel blev det til lidt snakken og hygge hjemme på "gården" inden vi gik til køjs.

Lørdag skulle vi jo så til convention. Som "VIP's" (bare fordi vi havde været til før-scrap) kom vi hurtigt ind, og alle var hurtigt spredt i hele hallen - NU skulle der shoppes. Jeg havde egentlig besluttet mig hjemmefra, at der ikke rigtig var noget jeg manglede, så det skulle kun være, hvis der var nogle virkelig gode tilbud eller noget nyt, som jeg bare MÅTTE prøve. Men jeg fik da shoppet en del alligevel. Det blev ikke til så meget fra køb og salg bordet, men jeg havde et par aftaler om at udveksle varer, så det blev til lidt "privat"-indkøb.


De der vinter motiver var faktisk nogle, som den søde Jeanette bar ville smide ud, så dem scorede jeg U/B ... dejligt.

Jeg var også til en super make-and-take hos Unik Scrap, hvor vi prøvede nogle nye sprays og en nye teknik ... det måtte jeg bare have med hjem, for den teknik er bare for fed.


Nå men for at runde af for i dag, så vil jeg bare vise jer mine indkøb - noget af det er faktisk fra Netto, som vi besøgte på vejen der ned.


Efter convention tog vi igen på Kathrinelyst, hvor vi fik lækker mørbradgryde og resten af aftenen stod på scrap i spisestuen - mega hyggeligt.

I morgen skal jeg nok vise jeg mine projekter fra weekenden. Sov godt der ude.

3 kommentarer:

  1. Du har da fået mange gode ting. Jeg kender godt det med de promarkers, og ikke have farvekortet med. Man lærer det vel en dag =D

    SvarSlet
  2. Dejligt indlæg med dine fine indkøb. Og sikke da en skøn mini-ferie du har haft.
    Hyggeligt lige at se dig i forbifarten.......Du shoppede hver gang jeg så dig..haha. Eller også gjorde jeg selv !
    Hilsen fra en af dem der IKKE var en VIP person. Jeg måtte pænt stå i kø ! haha.

    SvarSlet
  3. Sikke mange dejlige indkøb du har gjort dig. Lyder til at have været en skøn tur.

    SvarSlet